Hvad har du ‘på tapetet’?

Hjemme hos mig er der altid et gør-det-selv projekt i gang. Min mand siger ofte “hvad har du på tapetet?” som en reference til, “hvad har du på hjertet?”. Det gør han fordi han ved, at jeg altid sysler med nye indretningsprojekter, så når jeg spacer out indimellem kan han være sikker på, at det har noget med en ny æstetisk vision at gøre. 

Med mine mange projekter har jeg efterhånden også gjort mig en del erfaringer – langt de fleste som følge af voldsomme katastrofer jeg har budt mit hjem. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg kan da dele ud af nogle dos and donts. Lad os begynde med ‘vægge’. Det er jo der det hele starter. Så har du købt en nyt hjem? Eller trænger de gamle vægge blot? Så læs endelig med i det følgende og få inspiration.

Fuldspartling

 

Fuldspartling Råd og Mal

Fuldspartling af vægge er efterhånden det nyesort. Det skaber et clean look og kan have en mere rå effekt end vi kender det fra væv o.lign. Samtidig er det en god løsning til dig der ønsker det rå look, men med hvide vægge fremfor fx mursten, tapet eller andet, som også kan se kanon godt ud i fx en new-yorker-stil. Der findes en række guides på nettet, som forklarer hvordan du gør. Det disse guides ofte ikke fortæller er, at fuldspartling er svært. Ikke umuligt – men svært. Det kan derfor være en god idé at teste på et knap så synligt område først. Dette kan fx være bag en reol eller lignende.

Du skal også være opmærksom på, at fuldspartling kræver forskellige spartelmasser alt efter om der er tale om vådrum eller andet. Dette kan din lokale byggecenter-ekspedient hurtigt hjælpe dig med.

Kalkmaling

Kalkmaling

Da min svigerinde en dag anbefalede mig ‘kalkmaling’ til, at male en væg i min stue troede jeg hun jokede. Kalkmaling var jo hvad vi i min barndom malede mine forældres gård med og var i min optik en udendørsløsning. Men da jeg så googlede og opdagede det helt fantastiske fænomen og de smukke resultater, som kan skabes med denne type faldt jeg næsten bagover og ned af kontorstolen. For hold da op, det er flot. Den næsten fløjs-lignende tekstur og overflade skaber sjæl og hygge i selv de simpleste farver. Jeg har nu malet flere vægge med kalkmaling og har både brugt spartel (sørg for at mætte væggen først så underlagsfarven ikke skinner igennem), men også en bred pensel. Sidstnævnte var uden tvivl pænest og også nemmest at arbejde med. NB: Jeg fraråder cirkelformede bevægelser! Det er dels ikke særligt moderne og så er det utroligt svært i hjørner og kanter.

Tapet

Tapet Råd og Mal

Tapeter køber jeg i Råd&Mal’s webshop

Tapet er en af mine absolutte yndlingsmetoder til, at skabe stemning i rum. Jeg elsker retrotapeter fra 60’erne og halvfjerdserne. Jeg er knap så vild med nyfortolkninger med ‘store’ motiver, men er i stedet til små søde motiver. Fx har jeg indrettet soveværelserne i vores families sommerhus i forskellige farvetemaer. Vi har et helt hvidt soveværelse (drønflot) og så er der tilstødende tre mindre værelser med køjer; et i gul, rød og grøn. Det gule værelse har jeg tapetseret i en kornblomstgul nuance, med bittesmå retro blomster. Det er absolut det mest populære af de tre små værelser. Det røde fik store valmuemotiver på en orange baggrund – også kanonflot. Det blå værelse har min datter malet. Værelset består primært af en smuk blå himmel med flotte skyer og så blåt betræk. Men det jeg vil sige med dette er, at tapet er utroligt smukt i den rigtige setting. Det kræver dog, at du gennemtænker. Tiderne skifter hele tiden, så gå efter din stil og smag fremfor hurtige trends. I bedstemors hus var der tapet overalt, men det kan du næppe slippe afsted med i dag… Eller kan du? Følg Råd & Mals tapetguide til hvordan du sætter dit tapet op.

Sandmaling

Sandmaling Råd og mal

Sandmaling kan være det frygteligste i verden eller det absolut flotteste. I en gammel lejlighed jeg havde kunne jeg score mig store hudafskrabninger af, at snitte væggene lidt for hårdt. Der var brugt alt for store sandkorn og det så også forfærdeligt ud. Men da mine naboer sidste år malede sit interiør med en fin og meget ensartet sandmaling blev jeg vildt overrasket over det flotte resultat. Parret overtog et ældre parcelhus med blottede murstensvægge indendørs, som de blot malede hvide med en fin art af sandkorn. Mærker man på det færdige resultat kan kornene/sandet godt anes, men det river ikke fingrene eller irriterer tøj og hud, som det kommer i kontakt med. Samtidig giver det en meget fin tekstur, der delvist bløder op for væggenes hårde murstensudtryk, men samtidig på en rå og meget moderne møde. Hatten af for denne metode.

Murstensskaller

murstensskaller Råd og mal

Hvis du ikke er bekendt med dette koncept, så skynd dig at hoppe på Google og tjek det ud. De første mange resultater viser ‘rigtige’ mursten (de gule og røde som du jo kender fra almindeligt byggeri), men dykker du lidt ned i denne forunderlige verden garanterer jeg dig, at du falder i svimer over det flotte udvalg. Du kan få med marmorlook, granit eller sågar træ-look. Skallerne er supernemme at sætte op og i præcis den form du søger. Så tjek det gerne ud hvis du søger et råt look i new-yorker-stilen eller blot vil gennem en grim attribut i dit hjem. Mange ‘murer’ også en falsk skorsten eller faker en kamin. Det er helt op til dig og dit gør-det-selv-projekt.

Jeg håber det ovenstående har været spændende at læse. Stil gerne spørgsmål i kommentarfeltet hvis du er i tvivl om noget og ellers håber jeg du føler dig godt klædt på til, at træffe gode beslutninger om hvad du skal vælge at gøre ved dine vægge derhjemme.